Fødselsdage m.v

◄◄
►►
november 2017
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30

Lommekniven

Det var dengang, der var lommeknive til. Med solidt træskaft og blad, som ikke var rustfrit, men som kunne slibes meget skarpt.
Og det var uden proptrækker, pibeudkradser, værktøjskasse, plæneklipper og hvad man ellers kunne komme i af pjank.

Sådan en kniv havde jeg med til Burundi, og den var særdeles nyttig i hverdagen. Dengang otteårige Anders var meget betaget af den, og fik ofte under påsyn lov til at holde den i hånden.

Fandtes der højere ønsker end sådan en lommekniv?

En dag, da Rita og Torben var i byen, kom Anders og spurgte, om han og legekammeraten Kumana måtte låne kniven.

”Lad gå da et øjeblik, men I passer på ikke at skære jer!”

”Jaja!”

Nogle minutter efter kom Anders tilbage: ”Jeg har skåret mig”.

Og det havde han – rigtigt grimt i en finger. Da der jo ikke var nogen læge i nærheden, måtte jeg forbinde det, så godt, som jeg kunne.

”Kumana har også skåret sig!”

Og det havde også han! Et snit magen til Anders’.

Blodet løb fra begge fingre, så det var ret kaotisk, før det lykkedes at standse det.

Da jeg vendte tilbage til Danmark, var Anders med i lufthavnen for at vinke farvel. I forældrenes påsyn gav jeg ham kniven – så måtte de tage ansvaret for eventuelle, kommende ulykker.

Og det var så enden på den historie – eller var det?

Nej, for mere end 40 år efter fortalte Anders, hvad der virkeligt var sket. Fra en drengebog havde han hørt om blodbrødre – og fortalt Kumana om det. De var så blevet enige om at indgå en sådan ed, men behøvede naturligvis en kniv at skære sig med, så de kunne blande blod!